Menu

Månedens frivillige – Mads Andreasen

image
04. oktober 2021 kl. 19:18

Månedens frivillige – Mads Andreasen – En RIF’er fra barnsben

 

”Jeg synes, vi er supergode til at hjælpe hinanden, og det er bare fedt at komme ned på banerne og se alle de glade spillere”, lyder ordene fra Mads Andreasen, som i denne omgang løber med titlen som Månedens Frivillige. Mads har været en del af RIF siden slut 80’erne, hvor han startede sin RIF-karriere som ungdomsfodboldsspiller.

 

I sommeren 2019 blev Mads frivillig i RIF, og hans frivillige arbejde i RIF er fordelt ud på flere funktioner.

Han er RIF’s driftskoordinator, og i denne funktion har han ansvaret for klubbens baner og boldskur, herunder indkøb af bolde og materiel samt bemanding af vedligeholdelsesteam, banekridter og banekridterteam.  

 

Derudover har Mads også være en stor drivkraft i RIF’s juletræssalg, som han betegner som værende et super hyggeligt arrangement i Frejlev downtown i julemåneden. Ideen opstod, idet der tidligere i RIF har været tradition for, at ungdomsholdene fra klubben solgte juletræer. Da dette ikke længere var tilfældet, opstod ideen om at genindføre dette salg for RIF.

Mads er også at finde i kunstgræsbaneudvalget, hvor de deltagende arbejder på at bringe en gammel RIF-drøm til live. Han udtaler desuden, at ”det er spændende at være med til”, idet en realisering af et sådant projekt givetvis vil være med til at udvikle klubben yderligere.

Old-boys-holdet har stadig Mads som tilmeldt, dog har han ikke spillet så hyppigt de sidste par sæsoner grundet en skulderskade.

 

Derudover er Mads også hjælpe-forældretræner på U14 Drenge og Årgangskoordinator for U12-13 Piger!

 

Når Mads kigger tilbage på en lang karriere som hhv. spiller og frivillig i RIF, står især et minde klarest for ham, nemlig dengang RIF mødte Brøndby, mens disse var på sommerturne.

 

I RIF er vi utroligt stolte af at have en rigtig god klubmand repræsenteret i mange forskelligartede funktioner, og derfor ønsker vi at hylde Mads Andreassen som denne måneds frivillige.