Menu

Har du prøvet vores nye sparkevæg

image
15. oktober 2020 kl. 15:06

Lav en tunnel på målmanden på vores nye sparkevæg
 

Måske har I allerede været nede at se vores nye flotte sparkevæg på banerne, som er finansieret via klubbens juletræssalg sidste år.
 
Lørdag den 10. oktober mødte redaktionen Jonathan Bredsgaard Randers Thomsen fra U10, som stod og øvede sig på sparkevæggen. Han har pt. været dernede 5 gange både alene, men også sammen med kammeraterne.
 
Vi stillede ham et par hurtige spørgsmål og fik også et billede af den famøse sparkevæg.


Jonathan fortæller: “Den er god og sjov, fordi bolden ryger tilbage. Jeg kan bedst lide at sætte den i højre kryds, men det er også sjovt at lave tunnel på målmanden. Det har jeg gjort mindst 20 gange. Jeg skal snart over at prøve den igen”.


Hvorvidt Jonathan ramte højre kryds med denne afslutning, skal vi lade stå hen i det uvisse. Men smut gerne forbi og tag et par skud.

Husk at passe godt på den og ikke klatre på den.